Just-Eat.dk app — bestil take-away mad direkte fra din mobil

Just-Eat.dk app - bestil take-away mad fra din mobil

Spar tid og bestil take-away direkte fra din mobil

Just-Eat har udviklet en app, der gør det muligt at bestille mad via din mobil (iPhone) eller tablet (iPad).

Appen er helt enkel at komme i gang med. Man starter med indtastning af sin nuværende placering i form af postnummer. Det vil resultere i en liste over restauranter i nærheden af dig. Alle restauranter vil blive vist, også dem der er lukket. Listen kan derefter reduceres til en specifik madtype. Er man fx til amerikansk eller vietnamesisk, kan dette vælges.

Søg efter postnummer
Søg efter postnummer

Sorter muligheder

Listen kan sorteres efter bedste match, bedømmelse eller bare i alfabetisk rækkefølge.

I byer med mange restauranter tilknyttet Just-Eat, ses det som en fordel at kunne begrænse sin søgning. Man kan let blive distraheret af de mange lukkede restauranter der vises på listen, hvis man ønsker mad udenfor den normale åbningstid.

En funktion hvor disse sorteres fra, ville være en fordel.

Opdaterede menukort

Når en restaurant er valgt, ses stedets menukort, som løbende opdateres. Øverst vil prisen for udbringning fremgå. Allerede her savnes restaurantens adresse, der først vises når man kommer til betaling.

Maden tilføjes automatisk til din indkøbskurv i højre hjørne, når der klikkes på det dertilhørende kryds. Når man er færdig, klikkes igen på indkøbskurven, hvor bestillingen kan rettes til. Betaling kan først gennemføres, når der er varer for et bestemt beløb. Hvor mange varer det kræver, er forskellig restauranterne imellem.

Just-Eat menukort
Just-Eat menukort

Login med Just-Eat

For at bestillingen kan gennemføres, skal man være logget ind med et Just-Eat login. Har du ikke sådan et, kan en konto oprettes i appen. Her kunne det være en fordel, hvis man loggede ind fra begyndelsen. Man vælger selv om der skal betales kontant eller med kort. På din konto vil dine kortoplysninger blive gemt, så endnu mere tid kan spares.

1800 restauranter og samlet vurdering af Just-Eat.dk appen

Ved bestilling på Just-Eat.dk
Ved bestilling på Just-Eat.dk

Just-Eat er en smart gratis app, der fungerer fint, hvis man ikke kun er interesseret i at bestille én pizza. Den største fordel er, at man får vist muligheder efter det indtastede postnummer. Man kan være forberedt, hvis man skal bruge en weekend i en anden by, og på forhånd vil kende byens tilbud af take-away.

Med over 1800 restauranter og mad fra alle verdensdele, er der noget for enhver smag. Aldrig har det været lettere at bestille mad samt slippe for indkøb og opvask. Just-Eat får 4 ud af 5 stjerner, på trods af dens enkelte ulemper.

Bemærk: Ved at downloade og bruge appen, accepteres samtidig Just-Eats handelsbetingelser og cookiepolitik.

Tilføj kommentar
account_circle
email