Facebook Messenger — app der samler beskeder ét sted

Facebook Messenger app

Facebook Messenger samler alt det gode fra Facebooks chat og mailfunktion.

Bruger man Facebook udelukkende til at holde kontakt med vennerne, og ikke er interesseret i deres statusopdateringer og nyheder, er Facebook Messenger perfekt. Appen samler overblik over dine sendte og modtagne beskeder og giver mulighed for at chatte. Du kan holde kontakt med Facebook-vennerne døgnets 24 timer.

Hold dig opdateret

Slip for at skulle logge på Facebook når du skal holde øje med nye beskeder og online venner. Er du logget ind, vil du med det samme få besked, når du bliver kontaktet af en ven. Læses beskeden vil det kunne ses hos afsenderen i form af et V (flueben). Du kan modsat også se om, og hvornår, din besked er læst hos din modtager.

Når en chat begyndes, kan du vælge at vise din modtager din aktuelle placering, medsende billeder, smileys eller en talebesked. Slip også for at navigere rundt i forskellige samtaler. Start en gruppesamtale og chat med flere venner på en gang.

Facebook Messenger - aktuel placering
Facebook Messenger – aktuel placering

Simpelt design og enkelte funktioner

Appen er helt enkel. Indholdet er en liste over de mails du har sendt og modtaget i din Facebooktid. Listen viser alle mails du ikke har slettet og de vises automatisk når du logger ind første gang. Nederst i højre hjørne kan du sende en ny besked til en eller flere på en gang.

Klikkes øverst højre hjørne vil der blive vist en liste over venner der bruger Facebook Messenger. Er en ven online vil det kunne ses med en grøn prik. Desuden vises hvor mange minutter, timer eller dage siden dine venner har været online sidst.

Facebook Messenger - Online venner
Facebook Messenger – Online venner

På toppen af listen, kan du tilføje favoritter, som kan være venner du skriver ofte med, eller hvis aktivitet du er nysgerrig efter. Søg desuden på personer du ikke er venner med og skriv direkte fra appen. Samtaler og netværk kan hurtigt vokse direkte fra din mobil.

Hvordan logger jeg ud af Facebook Messenger?

Flere har efterspurgt hvordan man logger ud og da ingen på redaktionen længere har appen installeret, har jeg været ude og lede efter en løsning på det store internet 🙂 Jeg har fundet følgende på Macrumors, så håber det virker. Bemærk at skærmbillederne dog er på engelsk:

  1. Åben Messenger appen
  2. Gå ind i Indstillinger
  3. Vælg Privatindstillinger
    Privatindstillinger
  4. Klik på ikonet øverst til venstre, der forestiller tre vandrette linjer, som illustreret på billedet
    Facebook Messenger — app der samler beskeder ét sted
  5. Scroll ned, som vist her
    Scroll ned
  6. Klik på Log ud knappen, som vist på billedet
    Log ud

Hele verden ved hånden

Facebook Messenger er en genial app, til personer der er storbrugere af Facebooks chat og mailfunktion. Det er til dig, der kan lide at være tilgængelig konstant og samtidig holde styr på om dine venner er.

Appen gør det muligt at holde kontakt med venner og familie i hele verden. Det er ikke muligt at finde forbedringer eller nævneværdige fejl. Facebook Messenger får derfor alle 5 stjerner.

 

(12) kommentarer
  1. Jeg vil ikke have at mine venner skal kunne se hvornår jeg sidst har været online – som de kan se det nu, når jeg åbner Messenger. Hvor slår jeg den funktion fra på min iPhone Messenger til Facebook?

    1. I app’en Facebook Messenger, skal du gå ind under indstillinger i højre hjørne. Her skal du vælge funktionen Notifikationer fra. Det vil betyde at andre ikke kan se hvornår du sidst har været online.

  2. Kan man fjerne at der står f.eks. “Jens Hansen har sendt en besked” – og ændre det til at der står et eksempel af beskeden? 🙂
    Dette er sket efter jeg har opdateret appen, og vil RIGTIG gerne have lavet det om..

  3. Ved det er et gammelt indlæg men håber på den kloge redaktør kan svare 🙂
    Jeg hader facebook messenger, men kan tilsyneladende ikke skrive med og se gamle beskeder uden at installerer fb messenger.
    Kan det virkelig være sandt ?

  4. Ja kan man ikke logge af? Messenger ligger nu på min iPad som også bruges af andre og jeg er egentlig ikke interesseret i at mine beskeder ligger tilgængeligt. Når jeg bruger messenger på facebook appen har jeg jo mulighed for at logge af facebook. Kan nogen hjælpe?

    1. Jeg har opdateret artiklen med en mulig løsning på hvordan man logger ud. Ikke det mest intuitive, men virker forhåbentligt.

      I må gerne melde tilbage! Tak

  5. Hejsa..

    Jeg har et spørsmål omkring facebook !
    Hvis man er logget på facebook men dog ikke går ind på den altså bruger den hvordan kan den så vise at man har været online eller er når det ikke er tilfældet ?
    Har hørt det fra venner osv at den viser det :-/

    Håber meget på et svar da jeg er meget interesset i at finde ud af det!

    Mvh kim

  6. Er der en mulighed for at man skal slette folk fra historikken over hvem man har sendt til. Det er jo ikke altid man ønsker at vise hvem man skriver med.

  7. Hej.
    Jeg forstår ikke hvordan at det kan passe at min kone som er ven med mig på facebook har været online, når jeg spørger hende om hun var online for måske 10minutter siden så er svaret nej.Spørger jeg min søn om han var online for 1 time siden så er svaret ja det skal nok passe.
    Snyder min kone mig eller sker der hele tiden fejlmargener med online tiden.

  8. Hvis man kun er bruger af messenger, vil der så oppe ved telefonen være et grønt symbol når man er online på chatten. Eller kan denne funktion slå fra så der bare står “Aktiv nu”?

Tilføj kommentar
account_circle
email