Danske Bank har lanceret en app, der gør det muligt at sende penge på din telefon, uden brug af mobilbank. Det eneste der kræves er at alle involverede er brugere af MobilePay. MobilePay er et alternativ til Swipp, som også er mobilbetaling.
Oprettelse hos MobilePay
For at bruge MobilePay kræver det oprettelse som bruger. Det kan gøres af alle privatpersoner over 15 år med dansk mobilnummer, dansk konto og betalingskort og gyldig e-mail. Alle oplysninger skal bruges ved oprettelse. MobilePay kan bruges gratis uanset hvilken bank du er kunde hos. Indtil 1. januar 2014 er app’en gratis for alle App’en er gratis og forbliver gratis indtil Danske Bank vurderer der skal gebyr på. Afhængig af MobilePays omkostninger og udvikling, vil den fortsat kun være gratis for kunder hos Danske Bank Hverdag og Danske Hverdag+.
Oprettelsen sker ved at gennemgå seks enkle trin. Du bliver guidet igennem hele processen, så der ikke opstår misforståelser. Det er en fordel at lave oprettelsen på en gang. Holder du pause og vender tilbage senere, vil dine oplysninger gå tabt og processen skal startes forfra (fandt vi ud af :)).
Oprettelse: Sådan gør du
- Skriv dit fulde navn
- Skriv din e-mail
- Skriv dit mobilnummer
- I løbet af få sekunder vil du modtage en sms med en aktiveringskode, som skal skrives på trin fire.
- Indtast nu dine kortoplysninger og lav en personlig kode, der skal bruges som login. Vælg koden med omhu.
- Du er nu oprettet og kan begynde at overføre og modtage penge fra andre brugere af MobilePay.
Send og modtag penge
Penge sendes gennem to enkle trin.
- Først skrives beløbet du ønsker at overføre. Du kan sende op til 2000 kr. om dagen.
- I andet trin vælger du en modtager gennem din telefons kontakter, eller ved at skrive mobilnummer. Kort efter vil modtager få en sms med det overførte beløb. Pengene er nu overført og kan ses på modtagers konto i løbet af få sekunder, hvis i begge er kunder hos Danske Bank. Ved en anden bank kan der gå 2-3 hverdage. Ved overførsel modtager du en kvittering og din modtager får en sms. Dette er jeres dokumentation på transaktionen.
Du kan også anmode en ven om penge. Processen er den samme som at sende penge. Vælg ”Anmod om” og skriv beløbet. Vælg herefter hvem du ønsker penge fra. Din ven vil modtage en sms om det ønskede beløb, som herefter kan godkendes eller afvises.
Se videodemonstration
Denne video viser dig hvordan du bruger MobilePay:
Følg dine aktiviteter
Du skal være opmærksom på, at når penge først er sendt af sted, kan de ikke fortrydes. Du skal da selv kontakte din modtager eller anmode via MobilePay om at få pengene retur. Medmindre din modtager ikke er bruger; en overførsel til en ikke-bruger kan annulleres helt frem til at modtager registrerer sig.
Tip dine venner og familie om MobilePay
App’en, der blev lanceret d. 6. maj 2013, har endnu ikke mange brugere og er siden eksploderet i antal brugere. Vær med til sprede budskabet, så du kan få fuld udbytte af MobilePay. Gør dine bekendte opmærksomme på app’en allerede ved din første overførsel eller anmodning.
Tippet gives nemlig når du vil anmode eller overføre penge til en ven der ikke er bruger. Din modtager vil da få en sms om forslag til at blive bruger hos MobilePay. Det koster almindelig sms-takst.
Ulemper ved Danske Banks MobilePay app
App’en kan til tider være lidt langsom. Hvilket kan skyldes der kommunikeres med din og andre banker.
Danske Banks logo og design kan snyde mange nye brugere. Et mere universelt udseende kunne gøre nye brugere mere bevidste om målgruppen, der er alle med en konto i en hvilken som helst dansk bank.
Fordele ved MobilePay
Slip for at indtaste kontonummer for hver ny overførsel. Dine oplysninger skal kun indtastes ved din oprettelse. De kan desuden redigeres hvis du får nyt kort eller ny konto.
Sikkerhed med MobilePay
MobilePay tilbyder en række sikkerhedsforanstaltninger, der øger tryghed og troværdighed som bruger. Har man været inaktiv for længe eller lukker app’en ned, vil man automatisk blive logget ud. For at logge ind igen skal man bruge sin fire-cifrede pinkode. Det anbefales at koden ikke videregives. Skulle du være uheldig at miste din mobil eller oplever misbrug, kan du ringe til Danske Bank support på 70 105 501. Din bruger vil da blive spærret og dit eventuelle tab vil blive dækket.
Alle kort og kontooplysninger opbevares sikkert hos Danske Bank. Du kan med ro i sindet tage MobilePay i brug.
Se mere på Danske Banks MobilePay hjemmeside.
Samlet konklusion og vurdering af MobilePay
Ingen tvivl om at MobilePay er et godt alternativ til den klassiske mobilbank, som mange større banker gør brug af. Det er hurtigere og mere simpelt med MobilePay. Et stort plus er at brugere ikke er begrænset til kun Danske Banks kunder, selvom designet og promoveringen godt kan pege i den retning. Det er vigtigt at understrege, at alle med et dansk mobilnummer og konto uden problemer kan oprette sig som bruger og bruge app’en til at sende og modtage penge.
Desuden er det let at navigere rundt i den meget simple brugergrænseflade, der bærer Danske Banks velkendte design og farvetema. Er der tvivl omkring brug, findes en udførlig guide, der indeholder svar på de fleste problemer der kunne opstå. Efterhånden som MobilePay får flere brugere, vil den hurtigt kunne blive et godt alternativ til netbank. Der vil ikke længere findes en undskyldning for at skylde penge. MobilePay får velfortjente 5 af 5 stjerner for innovation, brugervenlighed og koncept fra AHOT.dk
Hvor skriver man tekst eks. Hvis man sender penge til indsamlinger og de skal målrettes et bestemt formål?
Efter du har indtastet beløb, valgt modtager og trykket “næste” (lige inden du swiper til højre som bekræftelse) har du muligheden for at skrive en tekst i feltet nederst på skærmen. Det er markeret med teksten “Skriv tekst”.
Man skriver udløb på dankortet, når man så får et nyt dankort med anden udløbsdato, kan man så ændre i den mobil pay man har eller skal den slette og laves nyt?
Kan man slette den kvittering man har fået tilbage fra at sende til penge til en og hvordan
Hvordan kan jeg styre indbetaling til rette kort når jeg har 2 kort tilknyttet samme telfon nummer… ?
Går det automatist ind på “primære kort” ?
Det samme sad jeg og kæmpede med at finde ud af i dag. Der er ingen informationer om det på nettet.
Men hvis man går ind i menuen “Kort” i MobilePay, kan man forneden klikke på teksten “Modtagerkonto”.
Når man gør det, skal man vælge et kontonummer, som alle indbetalinger til MobilePay skal gå ind på.
Det er desværre ikke den mest elegante løsning de kunne komme op med. De kunne jo have valgt at lægge beløbet på is, indtil man manuelt havde valgt hvilken konto, der skulle modtage de forskellige indbetalinger, man havde fået.
Men det må så komme i deres næste opdatering.
Indtil videre er det da fint at det er blevet så let at have flere kort tilknyttet MobilePay.
Jeg finder ud af præcist hvordan det virker og opdaterer indlægget.
Hvordan får jeg mobilepay over på min nye mobil? Skal man afmelde appen inden man kan oprette en ny?
Det er meget simpelt. Du installerer bare appen på den nye mobil og når du logger ind, bliver du spurgt om du allerede har en konto. Derefter indtaster du bare dine informationer og så er du oppe og køre igen.
Bliver de penge der bliver overført til mobilepay indsat i min bank???
De bliver overført til det kreditkort du har indtastet under din profil, så ja.