Hvilken mobil skal jeg købe til mit barn?

Hvilken mobiltype du skal give dit barn, afhænger af hvad han eller hun skal bruge telefonen til, hvor meget du, som forælder, vil give tilladelse til samt alder. Det gælder i øvrigt også mht. mobilabonnementet til barnet.

Som med spørgsmålet om hvorvidt dit barn overhovedet skal have mobil, er hvilken type, ligeledes i høj grad individuelt.

Der vil ikke være tvivl hvis du spørger dit barn (som oftest en iPhone eller den dyreste Samsung), men spørgsmålet er hvad der er nødvendigt?

Hvilken mobiltype er bedst?

En hel almindelige knap-telefon (kaldet en featurephone) er tilstrækkelig for almindelig kommunikation: I kan ringe og skrive til hinanden – det behøver man altså ikke en iPhone til.

Billig featurephone til de helt små

Der er fordele ved en super-billig knap-telefon: det betyder ikke så meget hvis den bliver væk, stjålet eller går i stykker. Plus, der er ikke internetadgang, så bekymringer omkring brug af nettet, Facebook, Snapchat osv., slipper du for.

Det skal siges, at der dog findes knaptelefoner med internet – såsom Nokias nye version af den gamle 3310 fra 1990’erne.

Begrænsninger her er dog stadig den forholdsvis lille skærm og begrænsede support af apps. Bestemt overvejelsen værd.

Der er også andre fordele ved en billig model: enhver mobiltelefon vil være et mål for tyve, men en dyr smartphone i hænderne på et lille barn, vil næsten være som at stjæle slik fra samme, hvis du forstår.

Modsat, vil en telefon også virke præventivt – hvis barnet taler i telefon mens hun går hjem fra skole eller fritidsordningen, vil du vide med det samme hvis der opstår et problem. Plus, det vil også virke afskrækkende at barnet taler med, hvad der højst sandsynligt er, en voksen.

Smartphone – det mere avancerede valg

Alternativt skal I investere i en smartphone til jeres barn. Det behøver ikke være den dyreste på markedet og i dag kan man slippe forholdsvis billigt – selv hvis man målretter sin søgen efter en smartphone.

Det mest anvendelige ved en smartphone til børn, er den indbyggede GPS.

Den kan bruges til at lokalisere telefonen, hvis den bliver væk eller stjålet, men vigtigere end det; det giver jer mulighed for altid at vide helt præcist hvor jeres barn befinder sig, hvis der opstår en nødsituation.

Selv de billigste og mest skrabede smartphones i dag, er udstyret med GPS, så det burde ikke være et problem at finde en med den feature.

Android og iPhone (iOS) har gør brug af forskellige ”find min telefon”-apps til formålet – mere om det længere nede.

Har I lagt jer fast på en smartphone, er næste spørgsmål om det skal være en iPhone eller Android.

Windows til mobiler er på vej ud og mobilproducenter, der tidligere opererede med deres egne respektive styresystemer, er alle skiftet til Android.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *