Momondo app: Billige flybilletter og rejser direkte på din mobil

Momondo

Bestil billige flybilletter til hele verden direkte fra din telefon med Momondo, som gentagne gange er kåret til Danmarks bedste rejsesite. Tjenesten tilbyder både fly, hotel, billeje, ferieboliger og samlede pakkerejser. Med Momondos app trækker de muligheden for at bestille flybilletter op på et nyt niveau.

Søg efter din position

App’en er helt enkel at bruge. Angiv din nuværende position når app’en åbnes, og en søgning vil tage udgangspunkt i den lufthavn der er nærmest dig. Det er også muligt at vælge en anden lufthavn. Klikker man på boksen ”Fra” kan der søges på andre lufthavne, både i Danmark og resten af verden. Det samme kan gøres ved den ønskede destination.

Søg efter lufthavn 2013-04-25 22.34.10

Filtrer din søgning

Efter du har valgt rejserute, dato for ud og hjemrejse og antal passagerer starter du søgningen. Efter få øjeblikke vises en liste over mulige rejseruter. Virker udvalget uoverskueligt, kan man filtrere søgningen efter pris, afrejsetidspunkt eller rejsetid. Desuden kan afgrænse listen til et specifikt tidspunkt på dagen eller efter et bestemt flyselskab. Funktionerne er en fordel på populære afgange, da mulighederne kan være uendelige.

2013-04-25 22.16.05

Øvrige funktioner

Andre praktiske funktioner er den velkendte mulighed for at dele din søgning med venner via de sociale medier eller gem din rejse så bestilling kan ske på et senere tidspunkt. Hvilken valuta og sprog du ønsker at få vist din rejse i, kan også ændres, det gøres i højre hjørne i startmenuen. Momondo kan gøres helt til din egen.

2013-04-25 22.27.39 Valuta og sprog

Konklusion og samlet vurdering af Momondo app til billige flybilletter og rejser

At Momondos app kun tilbyder søgning på flyafgange er et plus. App’ens enkelthed trækker den op på et højt niveau, flere muligheder ville skabe forvirring og man ville ønske at man sad ved en computerskærm. App’en er overraskende hurtig til at vise resultater og der er ikke de destinationer man ikke kan finde. Designet er lækkert, intuitivt og indbydende. En app man har lyst til at eje og uden tvivl den bedste app til søgning på flybilletter. 5 af 5 stjerne herfra.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *