Fitness Pro app: Hold styr på din træning

Fitness Pro app

Hold styr på din personlige træning med Fitness Pro. Oversigt over mere 450 forskellige øvelser.

Træning er populært som aldrig før. Det vrimler med fitnesscentre landet over og indenfor apps har træning også bevæget sig ind. Ingen undskyldninger er længere gode nok for ikke at træne.

Overblik over din træning

App’en indeholder over 450 øvelser. De er delt op i 10 kategorier afhængig af hvilke dele afkroppen du vil træne. De enkelte øvelser demonstreres i billeder, og klikkes en enkel gang på billedet ses øvelsen beskrevet med tekst. Til øvelsen kan tilføjes personlige noter og den kan gemmes til din personlige log. Din log kan bruges til at følge din egen udvikling.

2013-04-23 23.11.28 Træningsøvelse Øvelse som tekst

Under ”Workouts” kan du lave egne træningsprogrammer. Du vil have dine øvelser samlet, så du ikke behøver at finde dem manuelt hver gang der skal trænes.

Personlig træningsprogram

Løbedagbog

En af de brugbare funktioner er ”Map run” hvor du kan du holde styr på dine løberutiner, eller få Fitness Pro til at styre dem for dig. Enten ved at tage tid på din løbetid eller vælge et antal minutter eller kilometer du ønsker at løbe. Tilføj dit løb til loggen og du vil have overblik over alle dine løb.

Løbe log

Bliv klogere på kroppens anatomi

Udover træning indeholder App’en en udførlig guide til kroppens anatomi. Klik et sted på kroppen du vil vide mere om, og få vist en beskrivelse af alle muskler i området. Klikkes på en muskel, vil der vises en kort beskrivelse, samt forslag til øvelser der træner denne muskel.

Kroppens anatomi Kroppens anatomi zoom Beskrivelse af muskel

Tålmodighed belønnes

Vil du have fuldt udbytte af Fitness Pro, kræver det tid at sætte sig ind i app’en. De mange muligheder kan virke uoverskuelige i begyndelsen. Efterhånden som man finder sin træningsstil, vil man finde app´ens indbyggede værktøjer meget brugbare. Med tiden vil din log vokse, så du kan følge din udvikling og se fremskridt. Dine personlige træningsprogrammer skal ligeledes opbygges over tid. Fitness Pro kræver tid og tålmodighed.

Samlet vurdering af Fitness Pro

Fitness Pro får 3 stjerner. Den er uoverskuelig og flere funktioner er ikke til at gennemskue, uden man læser den tilhørende engelske manual. Udseendet synes uprofessionelt, på trods af at indholdet er gennemført og dybdegående.

At app’en er gratis trækker op, ligesom muligheden for at føre log og følge din egen personlige udvikling er et stort plus. Kan opgraderes til fuld version for 7 kr., men mulighederne i den gratis version er passende til en begynder.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *