Gratis jule-apps til Android og iPhone

Gratis jule-apps 2013 til Android og iPhone

Den søde juletid nærmer sig med hastige skridt. Der er nu kun ganske kort tid til de første stormagasiner synes det er passende at begynde den årlige (og, vanen tro, alt for tidlige) op pyntning til jul. Ingen længe dumper der julekataloger ind ad brevsprækken og selvom du lovede dig sig ikke at blive grebet af stemningen før december, er det svært at modstå.

I den ånd er det kun på sin plads at gennemgå og fremvise et relevant udsnit af de mange mobile jule-apps til hhv. iOS (iPhone og iPad) og Android, som bliver udgivet op til højtiden. Kriteriet er at app’en skal være gratis til mindste et af operativsystemerne.

Nu er det stadig kun oktober, så vi har ikke helt nået julemåneden endnu, hvilket betyder der stadig sagtens kan komme flere apps på banen i takt med vi nærmer os. Det betyder at flere apps her på siden er fra sidste år, men da de stadig er aktiv, fortjener de en plads på listen. Kommer der efterfølgende flere apps af kvalitet til, skal jeg naturligvis sørge for at de bliver listet her. Og misser jeg en eller to, er du meget velkommen til at give mig besked.

Uden så meget mere snak, kommer her en liste af sjove, interessante eller blot relevante apps til julen (i vilkårlig rækkefølge):

Elf Adventure

Jule app: Elf AdventureTil: Android (gratis) – iOS (7 kr.)

En sjov animeret julekalender-app, til børn og barnelige sjæle. Der findes en ”episode” for hver dag op til jul i december – altså 24 episoder i alt (hvis nogen skulle være i tvivl).

Julekalenderen går ud på at løse et lille puslespil hver dag, som så hjælper nisserne på deres juleeventyr. Typerne af ”puslespil” varierer fra animerede puslespil, til tegninger med mere. Du får også små gåder hist of her.

I både gratis og den betalte udgave får du alle 24 episoder. I gratis versionen må du dog klare dig med annoncer.

Download: AndroidiOS

Shopping Gift List Manager

Jule app: Gift List ManagerTil: Android (gratis)

Simpel indkøbsapp, som holder styr på dine gaveindkøb. Ikke en decideret jule app, men kan sagtens bruges til julegaveindkøbene, idet du blot opretter en ”julegaveliste” og udfylder med navne, gaver, priser og eventuelle steder hvor de respektive gaver kan købes.

Du har nu en oversigt over gaveindkøb for hver person, samt muligheden for at ”krydse af” om gaven til personen er købt. Du kan også tildele gaverne billeder, så du er helt sikker på hvad der er købt og hvordan det ser ud (hvis du ligesom mig ofte får billeder af gaveønskerne).

App’en holder styr på både beløb, budget, gaveantal og mere, for både hele ”gruppen” og enkeltpersoner.

Download: Android

DrunkBlocker

Jule app: DrunkBlockerTil: Android (gratis)

Rigtig sjov (og yderst anvendelig) app til det lidt ældre publikum (i hvert fald dem der er gamle nok til en julebrandert).

Appen virker ved at du, inden den årlige julefrokost med vennerne, kan blokere telefonnumre på forhånd hjemmefra. Idéen er at hvis du har tendens til at ringe til kontakter om natten i beruset tilstand, som du fortryder om morgenen, kan du med DrunkBlocker være lidt på forkant med problemet. Måske ikke en app der går over i verdenshistorien, men den er gratis og gør hvad den lover!

Download: Android

Gift Wrapping Tricks and Tips

Jule app: JuleindpakningTil: Android (gratis)

Har du problemer med gaveindpakningen? Er du lidt af en fumlefinger når det kommer til indpakningens kunst? Så er ”Gift Wrapping Tricks and Tips” lige appen for dig (selvom udviklerne ikke får mange point for deres navngivningsfantasi).

App’en giver dig instrukser til præcis hvordan du pakker julegaverne ind, så det hele spiller og ser pænt og nydeligt ud. Instrukserne inkluderer hvordan man laver flotte sløjfer, hvordan man pakker gaver ind der ikke lige er fuldstændig kvadratiske og hvordan man pakker gavekurve ind.

Download: Android

Click A Taxi

Jule app: Click A Taxi og kom sikkert hjem fra julefrokostTil: Android (gratis) – iOS (gratis)

Fremragende app som hurtigt og nemt finder en ledig taxa på de travle julefrokost-aftener og –nætter. Vi kender alle hvor irriterende det kan være at skulle få fat i en taxa telefonisk på en travl fredag eller lørdag, hvor man er tvunget til at stå og vente i røret, mens minutterne bare tikker af sted. Det er nu fortid! Med app’en trykker du bare på knappen og den bestiller en taxa til din placering. Hurtigt og smart. Og så slipper du desuden for at have flere taxa-apps til samme formål – at bestille en taxa.

Download: AndroidiOS

 

Har du flere jule-relevante apps til enden Android eller iPhone, så giv dit forslag i en kommentar her nedenfor. Så skal jeg kigge på den og tilføje til listen.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

mode_edit
account_circle
phone

*