Mobilt bredbånd

Surf internettet med mobilt bredbånd

Hvad er mobilt bredbånd?

Du kender bredbånd fra hjemmet, skolen eller arbejde. Bredbånd giver dig adgang til world wide web (internettet). Intet nyt under solen der. Mobilt bredbånd er blot en mobil løsning, der gør dig i stand til at logge på nettet uden at skulle være forbundet, enten med ledning eller trådløst, til et WiFi netværk.

Den tekniske definition går under navnet WWAN (Wireless Wide Area network) og dækker over det trådløse aspekt. Modsat ordinært WAN, som refererer til wireless (WiFi – almindelig trådløs netværksforbindelse), kan du med mobilt internet bevæge dig over næsten hele landet uden at miste forbindelse, hvor du med WiFi er tvunget til at holde dig indenfor routerens modtagerafstand.

Mobilt, derimod, kobler dig til mobilmasterne meget lig mobiltelefoners net forbindelse. For at komme i gang, skal du tilvælge det dit mobil-abonnement eller bestille det separat hos teleselskabet. Er det tilvalgt dit nuværende mobilabonnement, vil det køre automatisk. Er det til computeren, vil du modtage en USB dongle (mobilt modem) som let kobles til computeren og giver netadgang. Nogle nyere bærbare har mobilmodem indbygget fra producenten. Tjek din bærbars producent om din tilbyder dette.

USB dongle (mobilt bredbånd modem)
Eksempel på USB dongle/modem du kan bestille sammen med mobilt bredbånd.

Hastigheden er ofte upåklagelig god i hele Danmark (vi har generelt gode forhold pga. vores stabile netværk på tværs af udbydere), men hastigheden vil dog altid være afhængig af dækningsforholdende i dit område.

Hvorfor er det smart?

Mobilt bredbånd giver dig mulighed for at gå på nettet med din bærbare uanset hvor du befinder dig – uanset om du er hjemme, på arbejde eller et sted der ikke er mulighed for almindelig ADSL opkobling. Det betyder du uden problemer kan tjekke Facebook, Twitter, Youtube, sende mails, passe dit arbejde hjemmefra osv.

Der har været en tendens til at nedtone brugbarheden pga. langsommere hastigheder og det derfor ikke vil være anvendeligt ift. Almindelig internetbrug, hvor man bl.a. ser videoer, samt at passe sit arbejde på effektiv vis. Det er ganske enkelt ikke tilfældet. Før i tiden, hvor man primært gjorde brug af 2G- og 2.5G-netværk, kunne det måske have noget på sig, men de sidste 10+ år har det primære mobilnet været 3G her i landet. Med indførelsen af 4G/LTE netværket, er hastigheden, tværtimod, nu betydeligt højere end flere fastnetsudbydere kan tilbyde. Igen, forbindelse og hastighed afhænger af dit netværks dækning i området, så et godt råd – ud over at kigge på prisen – er at tjekke dækningen i dit område (eller området hvor du regner med at gøre brug af mobilnettet) inden du bestiller. Tjek Erhvervsstyrelsens mastedatabasekort her.

Man hører så meget for tiden om hvad der er bedst, kobber- eller fiberforbindelser, men det går den mobile løsning helt udenom. Du kobler på mobilnettet, som generelt er meget stærkt og stabilt i DK.

Nikolaj Sonne, fra DR2 programmet So Ein Ding, gennemgår her en række USB dongler og mobilt internet generelt. Se den herunder:

Hvis du har yderligere spørgsmål til Hr. Sonnes punkter i klippet, så læs videre. De besvares alle sammen i dybden lige herunder.

Mobil netværksdækning

Da mobilt bredbånd kører over mobilnettet, er det en nødvendighed at tage stilling til hvor man kommer til at benytte nettet, da ikke alle televirksomheder tilbyder samme dækning alle steder. Som udgangspunkt findes der fire netudbydere i DK. Grunden til der eksisterer en masse andre udbydere er pga. konkurrencelovgivning der siger, at det skal være muligt for mindre virksomheder at leje sig ind på netværket. Det skyldes primært at der er massive udgifter i at etablere eget net, som langt de fleste mindre teleselskaber aldrig ville kunne dække.

De fire netværksejende selskaber er TDC, Telenor, Telia og 3 (High3G).

Binding- og minimumsperiode

Bindingsperiode hos teleselskaber er langt fra et nyt fænomen. I Danmark har vi, fra forbrugerens synspunkt, ganske favorable vilkår, idet lovgivningen dikterer en maksimal binding af brugeren på i alt seks måneder – bedre kendt som minimumbindingsperioden. Det skal ses ift. lande som Sverige og USA, hvor perioderne kan være væsentlig længere. Det betyder stadig, at vælger du et selskab hvor perioden er seks måneder og du efterfølgende finder ud af der er dårlig dækning, kundeservice eller andet utilfredsstillende, så vil du være nødsaget til at vente perioden ud. Eller i hvert fald betale for den.

Mht. eventuel dårlig dækning, spørger du måske dig selv om du ikke, på forhånd, ville kunne vide hvorvidt dækningen i dit område er tilstrækkelig eller ej, via mastekortet. Jo, generelt vil kortet være dækkende for at besvare det spørgsmål, men der kan være ganske lokale forhold der gør dækning ringere end hvad den burde være. Det kan være skove, dale, bakker, store betonbygninger og andet der kan ”stjæle” signalet.

Et godt råd er derfor at vælge teleselskab der ingen binding har. Hvor du simpelthen betaler måned for måned, og kan skifte udbyder hvornår det skal være.

Pro tip: Disse typer aftaler finder du ofte hos lavprisselskaberne, da deres primære differentieringsstrategi går på favorable pris- og bindingsstrukturere for forbrugeren.

Med binding

Nogle selskaber giver forbrugeren et incitament for at blive i hele seksmåneders perioden, som kan være USB modemmet. Vejledende pris for et modem er normalt i omegnen af 200-300 kr., som du sparer ved at binde dig en længere periode. Man kan vende den om og sige, hvorfor skulle du ikke binde dig hvis du ved der er tale om et kvalitetsprodukt og netværket dækker dit område?

Uden binding

Lidt som de fleste ikke bryder sig om ideen om at binde sig til et fitnesscenter et halvt til helt år ud i fremtiden, lokker flere discountudbydere med ”ingen binding” og lave priser, hvis du skifter i dag. Det kan være en god løsning hvis du hører til netværksryttergruppen, men har du brug for et modem, skal du ikke regne med at få det oveni hatten, pro bono. Begge løsninger har sine fordele og ulemper, så beslutningen er den enkeltes. Har du brug for vejledning, finder du et link til kontaktformularen nederst på siden. Jeg skal gøre mit bedste for at guide dig til den bedste løsning.

Forbrugsafregnet eller fast pris pr. måned?

Ved bestilling af mobilbredbånd har du ofte mulighed for at vælge hvordan afregningsstrukturen skal forløbe. Dvs. om du vil betale et fast beløb på månedsbasis, eller om du vil betale pr. forbrug (data, eller MB du down- eller uploader).

Som kendt fra taletidspakkerne, der de senere år har overstrømmet telemarkedet, er fastprispakkerne ofte gode tilbud og har du normalt netforbrug (dvs. at du ikke downloader store filer dag ud og dag ind), vil du umiddelbart få mest ud af et fastpristilbud. Efter min mening (det er naturligvis svært at rådgive bredt, så tag med gran salt) vil det kun være en god idé med en forbrugsafregningsmodel hvis du ikke bruger nettet andet end ganske let. Hvis du f.eks. kun sender et par mails om dagen, eller kun lige tjekker hvad der kommet i TV om aftenen. I skrivende stund, er nogle af de mindste pakketilbud mht. dataforbrug, i omegnen af én GB. Der skal, med andre ord, ikke ses mange månedlige YouTube klip for at overskride grænsen. Et almindeligt abonnement lyder på omkring de 10 GB, hvilket er passende for en almindelig internetbruger. Husk, at ”streaming” også er en form for download. Det tæller med, da data overføres.

Køber du en fastprisaftale, så læs først det med småt vedr. overskridelse. Nogle teleselskaber sætter et loft på forbruget, så det ikke vil være muligt at overforbruge. Det er godt for tegnebogen, men knap så praktisk hvis du står i en presserende situation hvor internetadgang er en nødvendighed.

Andre selskaber sætter blot hastigheden ned ved overskridelse, og nogle eftertakserer pr. MB der hentes eller sendes. Det er specielt sidstnævnte man skal være særlig opmærksom på, da ubehagelige ekstraregninger altid er… ja, ubehagelige. Det er eksempelvis ganske almindeligt at 4G nettet slår fra, hvis forbrugsgrænsen overskrides, og man er derfor nødsaget til at bruge 3G.

De enkelte udbydere tilbyder ofte en oversigt over forbrug, men hvis dit ikke gør, findes der programmer du kan installere, som overvåger al dataudveksling. Det findes desuden også til både Android og iPhone (iOS) i form af apps.

Overfører du derimod mange store filer, og regner med et månedsforbrug på den anden side af 10 GB, er ”fri data” en mulighed. Du får naturligvis meget mere båndbredde end 10 GB, men fri skal ses i kontekst. Teleselskaberne har flere end din interesse at pleje og sætter derfor et forbrugsloft, som oftest betyder lavere hastigheder hvis man når en vis grænse (den såkaldte fair use grænse). Det kan i nogle tilfælde være flere hundrede gigabyte, så chancen for den almindelige brugere ryger ind i denne grænse, er ikke særlig graverende. Grænsen kan enten fastsættes på daglig eller månedlig basis, men bør dog ikke være nogen aftalebryder, da det ofte er mere end fair og rimeligt. Fremgår grænsen ikke fra den pågældende udbyders hjemmeside, er du selvfølgelig velkommen til at spørge dem.

Mobile bredbåndshastigheder

Televirksomhederne har lidt forskellige hastigheder baseret på hvilken løsning du vælger. Som privatperson kan du dog være rimelig sikker på at få lynhurtigt net uanset valg af pakkeløsning.

Før i tiden (90’erne og dele af 00’erne) har det mest udbredte net været GSM (også kaldet 2G, for 2. generation). Netværket til internettet på GSM hedder GPRS eller EDGE. Du har nok bemærket et lille ”E” i toppen af telefonen steder i landet hvor der er dårlig dækning, f.eks. nogle steder på togture. Det skyldes at 3G nettet slår fra, og EDGE tager over.

Internettilgang på bærbaren dækker oftest over 3G (UMTS), Turbo 3G (HDSPA) eller 4G (LTE). 3G kan nå hastigheder der er svarende til almindelige fastnetsforbindelser. 4G er langt hurtigere, og kan nå hastigheder på op til 80 Mbit/s og med uploads på op til 30 Mbit/s. Når man definerer det som ”op til” betyder det at det praktisk talt er umuligt at fastsætte minimumshastighed til hele landet, som ikke ville være meget lav, og derfor vil gøre den nye net-type irrelevant. Hastigheden, er som sagt, afhængig af omgivelser og placering af sendemasterne.

Kan jeg være på nettet i udlandet?

Selve mobilbredbåndsteknologien sætter ikke begrænsninger for hvor du kan bruge nettet. Naturligvis er det en nødvendighed at være indenfor en masts senderadius, men ellers vil nettet virke som sædvanlig.

Essentielt for net-brugen, er dog hvad prisen er. Brugen af andres netværk er kendt som roaming og er ofte det du slår fra på mobilen, når du rejser udenlands. Udenlandske teleselskaber tager sig normalt godt betalt for at lade danske selskaber bruge deres net, hvilket imidlertid ikke er så meget anderledes set fra den anden side, når udlændinge besøger os.

Prisen du betaler for brug i udlandet afhænger af aftalen dit teleselskab har med den pågældende net-operatør (roamingaftale). Prisen der takseres varierer ligeledes, idet nogle takserer efter pr. byte, påbegyndt 10 kb eller påbegyndt 100 kb. Hvor meget det præcis koster kan man ikke sige, da det varierer fra land til land og fra selskab til selskab. Konklusionen er derfor at du sagtens kan benytte det mobile net i udlandet, men at det sandsynligvis bliver dyrere end i Danmark.

Erhvervsløsninger

Flere selskaber tilbyder erhvervsløsninger, hvilket primært tilbydes af de store (netværksejerne). Erhvervstilbuddene er stort set det samme som for privat, men der følger ofte bedre service med, da erhverv gerne dikterer mindre tålmodighed med nedetid og andre problemer.

Erhvervsaftaler vil typisk være i omegnen af 1-50 GB dataoverførsel på måned, med hastigheder op til 70-80 Mbit/s.

Mobilt bredbånd til iPad og tablets

På lige fod med din bærbar, er det en dejlig bekvem ting at kunne tjekke sin Facebook eller e-mail i sommerhuset eller på farten, på sin iPad eller Android tablet og derfor er det en god idé at bestille abonnement til sin tavlecomputer. Det fungerer på samme måde som med en almindelig computer, hvor der skal medsendes en USB dongle hvis ikke din tablet har indbygget mobilnet.

Sådan vælger du mobilt internet der passer til dit behov:

Det lyder måske som en grammofonplade itu når jeg siger du skal kende dit behov. Det er nødvendigt for at vælge den optimale løsning, medmindre du er ligeglad med prisen.

Hvordan bestemmer jeg mit forbrug? Det kan du gøre på flere måder. Tag et kig på dit internetforbrug i privaten over de sidste par måneder og find frem til et gennemsnit. Er I flere i husstanden, vil målingen naturligvis ikke være retvisende. I det tilfælde kan du installere et program på den computer du bruger, som vil overvåge dit forbrug (både ind- og udgående) over den næste periode. Jo længere den måler, jo bedre. F.eks. 14-30 dage, vil være passende. Det virker bedst hvis du glemmer den er slået til, så dit forbrugsmønster ikke påvirkes. For en liste over programmer, prøv en Google søgning.

Du kan også tage et kig på vores guide omkring mobildata og hvor meget du har brug for. Den er en stor hjælp for mange 🙂

Med dit forbrug i hånden, gør du følgende:

  1. Indtast forbrug i beregningsværktøjet øverst på siden.
  2. Du præsenteres for en række forslag (det billigste øverst).
  3. Tjek dækningen i dit område for det valgte teleselskab, gå videre til siden og bestil.
  4. Teleselskabet vil nu kontakte dig med relevante oplysninger og fremsende eventuelle produkter du har bestilt.

God fornøjelse.