Beregn dit daglige kalorieforbrug og følg din udvikling over tid. Med mulighed for at se dine fremskridt på en graf, tilføje egne fødevarer og opskrifter og lave målsætninger.
Lav mål og følg dem
Kalorietæller er en gratis app. For at komme i gang kræves der et brugerlogin, som kan oprettes i selve appen. Ved oprettelse oplyser man sin højde og vægt samt hvilke mål man har med sin vægt. Man vil kort tid efter modtage en mail med et aktiveringslink, og man kan da frit bruge kalorietælleren.
Ud fra din højde, vægt og målsætning vil kalorietælleren udregne dit daglige kaloriebehov. Dyrker du motion, vil dit kaloriebehov automatisk stige. Hver dag tilføjer du mad og drikke, og hvilken motion eller aktivitet du har udført. Dagen igennem kan du følge dit kaloriebehov, der ændres efter hver tilføjet fødevarer eller ny aktivitetsform. Vil du nå dit mål, handler det om at følge appens anbefalede kalorieindtag.
Madvarer tilføjes ved at trykke på ny indtastning, søg på den ønskede madvare, vælge mængden og hvilket måltid det drejer sig om. Fødevarerne er tilføjet af bruger af Kalorietæller. Det betyder et bredt udvalg af den samme fødevarer og forskellige ideer om varens kalorieindhold. Ifølge appen kan gulerødder indeholde mellem 10 og 40 kalorier. En isvaffel veksler i indhold afhængig af om den er købt i Rema1000 eller Kvickly.
55 kr. for stavefejl
Gratis-versionen giver kun begrænset adgang. Vil man have fuld udbytte koster det 55 kr. Det giver adgang til at redigere i din vægt og andre data. Følge din udvikling i detaljerede grafer. Tilføje egne fødevarer, der ikke findes i appen. Tilføje opskrifter og nye målsætninger. Appen er fin til at skabe et overblik over sit daglige indtag, hvis man husker at være kritisk og bruge sin sunde fornuft.
Flere steder findes stavefejl, hvilket trækker appen ned på et mindre troværdigt niveau. Generelt er det svært at stole på indholdet, da mange fødevarer og motionsformer er tilføjet af brugerne. Det kedelige udseende gør ikke appen mere interessant at navigere rundt i, på trods af en enkel og ligetil menu. Er man seriøs i sit ønske om at tabe sig i vægt, er kalorietæller ikke den bedste støtte. 2/5 stjerner.