Twitter for begyndere: Guide til hvordan du bruger Twitter

Twitter guide

Twitter er et velkendt moderne socialt medie med sin helt egen dagsorden.

På maksimalt 140 tegn kan brugere skrive en opdatering, give deres mening til kende eller noget helt tredje. Vær opdateret 24 timer i døgnet i begivenheder, mennesker og nyheder der er relevant for netop dig. Ikke ulig Tumblr, hvis brugere også ofte fatter sig i korthed.

Opdatering: Kan du ikke oprette Twitter-profil, så fortsæt til nederst i artiklen.

Mediets formål

Brugere på Twitter har som oftest et formål med deres profil. Twitter er ikke stedet hvor du fortæller venner dine gode karakterer eller dine mange humørsvingninger. Twitter er til personer med noget på hjertet. Brugere har et fokusområde så følgere ved hvad de kan forvente.

Opret profil

Du kan selv få en profil på Twitter og dele dine interesser og holdninger med andre brugere. Tilmeld dig som bruger i løbet af få øjeblikke:

  1. Gå ind på www.twitter.com
  2. Angiv navn, emailadresse og ønsket adgangskode
  3. Vælg et navn til din profil
  4. Tryk opret profil
  5. Bekræft din profil ved den tilsendte email
  6. Du er nu på Twitter og kan udnytte alle funktioner

Design din profil

Start med at designe din personlige Twitterprofil under Rediger profil som du finder i højre hjørne. Her kan du vælge ditbaggrundstema eller lave et selv. Designet vil være synligt for dig og besøgende til din profil.

Allerede fra start skal du gøre klart hvad dit formål er. En god ide er, at lade dit profilnavn- og tekst symbolisere hvem du er og hvad du står for. Under Rediger profil kan du ændre profilbillede, baggrundsbillede og skrive max 160 tegn om dig selv. Vær kort, præcis men alligevel give indtryk af,  hvilken type tweets dine følgere vil kunne forvente. Det er også her du vælge dine notifikationer, som er de beskeder du ønsker at modtage på din email, når der sker nyt på Twitter med relevans for dig.

Rediger billede og baggrund

Lav et Tweet

En opdatering fra Twitter kaldes et tweet. Det kan både bestå af en kort tekst eller et link du vil dele. Bruger du Instagram, Facebook, Tumblr eller et andet socialt medie, kan du via mediet dele et opslag eller billede via Twitter. Det sker i mediet ved at vælge Del på Twitter. Et tweet laves ved at klikke på symbolet øverst i højre hjørne.

Tweet i Twitter
Tweet i Twitter

 #hashtag

Tweets består ofte af Hashtags. Tegnet bruges til at angive emnet på dit tweet, en smart måde at spare plads på de kun 140 tegn. Et meget populært Hashtag i øjeblikket er #Dkpol, der handler om dansk politik. Brugere der interesserer sig for dansk politik kan ved at klikke på hashtagget finde alle opslag der omhandler emnet. Med tiden er der udviklet mange hashtags som kan opstå i forbindelse med begivenheder. Fx blev hashtagget #eurovision brugt flittigt under det europæiske Melodi Grand Prix.

Alle kan lave hashtag, også nogle der endnu ikke eksisterer, der findes ingen grænser. Vil du se om et emne findes om noget der interesserer dig kan du søge på hashtagget i søgefeltet. Gå på opdagelse i Opdag og se trends indenfor hashtags.

Hashtags trends
Hashtags trends

Fortrukne

Finder du et Tweet du gerne vil gemme af forskellige årsager, kan det føjes til dine fortrukne. Opslaget vil derved nemt kunne ses senere, ved at gå ind under dine fortrukne. Det er ofte lettere end at skulle gå tilbage i den konstante nyhedsstrøm på din Twitter-forside. Du tilføjer til fortrukne ved at markere med stjernet i tweetet.

Føj til fortrukne
Føj til fortrukne

@Person

Involver andre personer i dit tweet ved at bruge symbolet @. Personen vil da få besked om at være tagget i et tweet. Under @Forbind kan du se alle tweets du er en del af. Du kan også besvare et tweet ved at trykke på Besvar under tweetet. Andre brugere vil da kunne se din besvarelse. En god funktion hvis du ønsker at blive mere synlig på Twitter og få flere følgere.

Send besked
Send besked

Et tweet kan også retweetes. Det betyder du kan dele tweetet med andre brugere, så det bliver synligt på din profil. Andre kan ligeledes retweete dine tweets uden du har nogen indflydelse. Du vil under @Forbind kunne se hvilke af dine tweets der er blevet retweetet.

Lister

For ikke længe siden introducerede Twitter sin brugere for Lister. En liste er noget du selv kan lave samt følge andres. Lister består af en række personer samlet et sted. Vælg din liste og se kun tweets fra de udvalgte profiler. En liste oprettes under Mig. Vælg et navn og beskrivelse af listen og udvælg herefter brugere til listen. Søg på brugere direkte eller vælg fra dem du følger på Twitter. Din liste kan både være privat eller offentlig.

Lister er anvendelige hvis:

  • Man følger mange, og gerne vil skabe overblik
  • Følger få, men gerne vil opdateres i andre profiler nogle gange
  • Ikke vil have andre til at se hvem man følger
  • Sorte dem mange følger efter emne og interesse

Følger(e)

Mange kendte personligheder har profil på Twitter, og du kan som bruger følge med i deres opdateringer. Det eneste du skal gøre er at oprette en profil på Twitter og udvælge de mennesker, firmaer og organisationer du vil følge. Det kræver intet at blive følger, ingen venneanmodninger, ingen godkendelse. Det eneste du skal gøre er at trykke på Følger. Vil du ikke følge længere, trykker du det samme sted.

Følge andre brugere
Følge andre brugere

Men hvem kan og skal man følge? Det kan virke uoverskueligt i begyndelsen, især i takt med Twitters kæmpe popularitet. Et godt råd er at starte med at følge offentlige personer og orginasitationer der har din interesse. Senere vil du opleve at kunne gå på opddagelse og få tilbud til mulige følgere indenfor dit interessefelt.

Søg direkte i Twitter eller gå på opdagelse. Under Opdag kan du få forslag til hvem du kan følge. Udvalget er baseret på hvem du allerede følger. De fleste følger personer og orginasitationer indenfor den samme genre. Vælg Populære konti og du vil se de mest populære brugere der kan følges indenfor forskellige kategorier.

Hvem kan følges på Twitter
Hvem kan følges på Twitter

Forslag til hvem du kan følge

Følg dine venner på Twitter. Under Find venner kan du søge ud fra dine kontakter i Hotmail, Yahoo!, Gmail og AOL. Inviterer desuden venner til at blive medlem af Twitter.

Vil du have korte nyheder kan du vælge flere store nyhedssider. Politiken, Gaffa eller DR er eksempler på profiler du kan følge. De fleste tilføjer links. Ved at klikke på et link vil du blive ført videre til den fulde artikel, hvor Twitter kun viser den tilhørende overskrift.

Nyhedsstrøm
Nyhedsstrøm

Private beskeder

Som noget nyt giver Twitter mulighed for at sende private beskeder. Private beskeder kan kun sendes til de personer der følger dig. Vil du interagere med dem du følger, kan de kun ske ved at indsætte dem i et opslag med symbolet @. En privat besked skal som et opslag være på maksimalt140 tegn. Beskeden sendes ved at gå ind på din personlige profil og dine følgere. Ud for hver person ses en lille boks som indeholder en række muligheder. Vælg her Send en direkte besked.

Brug af Twitter

Være opdateret på Twitter 24 timer i døgnet både på computer, tablet og smartphone. Nyhedsstrømmen bliver konstant opdateret, og er live. Ved siden af de enkelte Tweets kan du altid se hvornår hvert enkelt Tweet blev lavet. Vil du ikke gå glip af noget, kræver det at besøge Twitter op til flere gange om dagen, afhængig af hvor mange du følger, hvor aktive de er og hvor lang tid du har til rådighed. På trods af kun 140 tegn kan mange tweets hurtigt blive tidskrævende at læse igennem.

Konklusion på Twitter

Ingen tvivl om at Twitter er et af de mest populære sociale medier i øjeblikket. Det er især populært når offentlige personer, virksomheder og organisationer skal ud med deres budskab på kort tid. I forbindelse med begivenheder er mediet også aktuelt. Under Northside festival afholdt i Århus 2013 var Twitter stedet man kunne følge med. Det var alt fra musikanmeldelser, praktisk og konkurrencer.

Følg med i aktuelle begivenheder som North Side festivallen
Følg med i aktuelle begivenheder som North Side festivallen

Vil man selv frem med et budskab hvad enten det er som ny musiker, forfatter eller politik er Twitter også et godt sted at starte. Vær aktiv både med Tweets, retweets og samtaler, og du vil hurtigt kunne opleve mange følgere. Man vil hurtigt blive fortrolig med mediet. Følger man mange brugere vil man hurtigt lære at bruge de forskellige funktioner Twitter tilbyder.

Man behøver ikke bruge Twitter til et bestemt formål. Vil du bare følge andre kan det sagtens gøres. Der er ingen regler for aktivitet. Der findes mange anonyme profiler på Twitter. Kort sagt er Twitter også det perfekte sted for den anonyme bruger til at få de daglige nyheder og sjove indslag.

Jeg kan ikke oprette en Twitter-profil – Hvad gør jeg?

Flere har spurgt til det, så nu har jeg undersøgt sagen.

Det ser ud til at Twitter har blokeret for muligheden for flere profiler. Det lader til at de logger din IP og viser dig en anden forside hvis de mener du allerede har en profil. Siden du ser er noget a la “få Twitter på mobilen” med links til både Google Play og AppStore.

Jeg har imidlertid ikke kunne finde andre der omtaler problematikken, så jeg skal ikke kunne sige om det er et lokalt dansk tiltag, men irriterende er det i hvert fald. Det er som om Twitter ikke er vilde med at folk skal have mere end én profil, hvilket i sig selv er en smule underligt. Det er jo ikke ualmindeligt f.eks. at have en privat- og en firmaprofil.

Jeg har prøvet at tilgå Twitter på normal vis med henblik på oprettelse af ny profil (selvom Ahot f.eks. har en i forvejen) via en proxy/VPN, og dér virker det. Der bliver jeg præsenteret for den almindelige Twitterforside, hvor man kan oprette en bruger på normal vis. Ønsker du en profil og har en i forvejen, kan du jo gøre det samme.

Hvis du har andre forslag, eller ved mere om hvad der foregår, må du meget gerne smide en kommentar her nedenunder!

11 kommentarer

    1. Hej Emil,

      Du er ikke den første der spørger. Fik en mail på et tidspunkt om samme emne. Har foreslået spørgeren at skrive spørgsmålet her, men det er ikke sket endnu.
      Jeg har undersøgt sagen og har fundet frem til følgende:

      Det virker stadig. Du kan stadig oprette profiler via “web”, MEN som det ser ud nu, logger Twitter din IP og vil tilsyneladende ikke tillade dig at oprette mere end én profil (hvilket er lidt underligt, da det jo ikke er ualmindeligt at have flere profiler hvis man f.eks. både administrerer sin egen personlige og sin firmaprofil).

      Jeg har prøvet at oprette gennem en proxy/VPN og der ser det ud til at virke. Så mit svar er at prøve det samme — du har allerede en profil, ik?

    1. De har ændret lidt på layoutet siden da, men for at se kommentarer til et tweet, klikker du blot på tweetet. Det lader dog også til, at hvis der er tonsvis af kommentarer, vælger Twitter nogle gange kun at vise et par stykker, eller helt ned til kun en.

  1. Hej Twitter.
    Jeg kan ikke komme ind på min twitterkonto, da den hele tiden giver besked om, at mit tlf. er brugt på en anden konto. Jeg troede ellers, at jeg har slettet alle andre konti hos jer.
    Kan I venligst hjælpe mig – tlf. [slettet, red.].

  2. Når jeg går ind under meddelelser står der bare at “Tweets indlæser ikke ligenu.” Uanset hvilket net jeg er på. Jeg får notifikationer når nogen skriver på min telefon men inde i selve twitter appen går det galt. Hvad skal jeg gøre ved det? Skal man ændre en indstilling? Mvh Helle

  3. Hvordan ser jeg mine egne tweets. Ja som i nok kan se er jeg absolut novice i dette medie.

  4. Jeg har lige oprettet en profil i Twitter, men jeg blev bedt om mit navn og telefon nummer to gange. Da de så ville have mit profilbillede igen, afbrød jeg og gik ud og forsøgte at logge mig ind. Det kunne jeg så ikke, den sagde bare at der var to der havde det tlf nr så jeg kunne ikke logges ind. Men det er jo kun mig der har det nummer. Jeg har bare skrevet det to gange. Og opgivet samme adgangskode begge gange. Jeg har åbenbart oprettet to konti og nu kan jeg ikke komme ind på nogen af dem. Hvad gør jeg?

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *