Anmeldt af Henrik Clemmensen-Nielsen
”Huset er levende!”
Den 12-årige DJ holder skarpt øje med huset på den anden side af gaden. Der bor gamle hr. Nebbercracker nemlig, og han er alle børns skræk. Alt, hvad der tilfældigvis kommer i kontakt med hans plæne, bliver aldrig set igen. Især ikke legetøj. Da DJ’s ven Buller på dagen for halloween ved et uheld skyder sin bold derover, tager DJ alligevel mod til sig og går derind. Gamle Nebbercracker har dog opdaget ham, og kommer farende ud, blot for et øjeblik senere at falde om. Da ambulancen er kørt, virker det som om der sker noget med huset. Det er som om huset holder øje med DJ og Buller. Kort efter står det skræmmende klart. Huset er levende, og vil have hævn!
Monster Huset er noget så sjældent som en animeret familiegyser med børn som hovedpersoner og et hus som skurk! Den er instrueret af den debuterende Gil Kenan og blandt andet produceret af Steven Spielberg og Robert Zemeckis. Med det sagt, er man sikret en oplevelse, hvor kun fantasien sætter grænser.
Den har mange ligheder med børnebogsserien Gåsehud. Her er det også børn, der oplever det skræmmende og overnaturlige på tæt hold, og de voksne, der ikke vil tro dem. De voksne karakterer er fremstillet som intetsigende bipersoner, der ikke tænker sig om, og ikke vil lytte til fornuft, mens børnene ser alt klart. Det er en hyldest til den barnlige naivitet og troen på at alt er muligt. En tro, der desværre har det med at forsvinde med alderen.
Til at skabe de realistiske karakterer, blev der gjort brug af samme teknologi som i Polarekspressen, hvor de virkelige skuespillere fik placeret computersensorer i ansigtet og på hele kroppen, så alle bevægelser blev registreret - Den såkaldte ”motion-capture” proces. På den måde, har man undgået de grafiske fejl, der kan forekomme ved ren animation, og samtidig sikret, at alle bevægelser er realistiske og tilpasset den enkelte rolle. Skuespillerne spiller kort sagt hele rollen, uden at være foran et kamera.
Selv om karaktererne er realistisk animeret, når man desværre aldrig at føle en særlig nær tilknytning til nogen af dem. Handlingen går frem efter en lige linie, og personerne bliver aldrig ordentligt præsenteret for tilskueren. Man mangler kort sagt et tilhørsforhold til det, der sker. Stemningen er helt i top, og plottet er fornøjeligt og interessant, men det er ikke en film, der vil stå tilbage som værende absolut gensynsværdig.
Aldersbegrænsningen er sat til 11 år, hvilket måske virker lidt højt til en animationsfilm, men det skyldes simpelthen at filmen til tider ER uhyggelig. Den indeholder en del chok-effekter og mørke sekvenser, hvor uhyggen langsomt kryber nærmere. Men samtidig henvender den sig i ord og handling til det yngre publikum. Man kunne måske være bekymret for at den så rammer forbi målgruppen, men da den netop henvender sig til et bredere spektrum, ender den med at være underholdende for hele familien.
Alt i alt er det en ganske underholdende film, om end meget forudsigelig. De danske stemmer er velvalgte, og passer godt til personerne, og stemningen veksler mellem de sjove øjeblikke, de stærkt spændingsfyldte og de decideret uhyggelige. Replikkerne er morsomme og leveres med hurtighed og præcision, og grafikken er flot og farverig. Plottet er interessant, mens selve handlingen og karaktererne godt kunne have været lidt mere underbyggede. Har man dog lyst til en sjov og lidt uhyggelig oplevelse med de større børn, er den værd at se.
Fik du lyst til at se traileren for Monster Huset? Klik her for at
se trailer
Læs filmanmeldelser af flere nye biograffilm på AHOT
Vil du se traileren for Monster Huset?
