Anmeldt af Henrik Clemmensen-Nielsen
”Another one bites the dust, and he’s still here…”
35-årige Tripp (Matthew McConaughey) har et godt liv. Pigerne sværmer om ham, han får maden serveret, hans tøj bliver vasket for ham, og han behøver ikke selv at rede seng eller rydde op. Tripp bor nemlig stadig hjemme hos sine forældre! Hans mor (Kathy Bates) og far (Terry Bradshaw) nænner ikke at smide ham ud, og er ved at gå ud af deres gode skind, indtil en dag, da en af deres bekendte pludselig præsenterer en idé for dem. En idé, der én gang for alle kan få Tripp ud af huset. De hyrer den smukke og interessante Paula (Sarah Jessica Parker) til at tiltrække Tripp og gøre ham uafhængig af forældrene. Det lyder godt, men vil det virke?
Filmen er baseret på en meget aktuel problemstilling hos moderne familier. Forældre forkæler simpelthen deres børn i en sådan grad at de nærmest bliver afhængige af den hjemlige tryghedsfornemmelse og den nemme livsstil, og derfor bliver boende hjemme til langt op i 20’erne, 30’erne og nogen endda helt op i 40’erne. På amerikansk kaldes tendensen ”failure to launch”, som netop er filmens originaltitel. Det store spørgsmål hos de fleste af disse forældre er simpelthen hvordan man sparker ungen ud af reden uden at såre dens følelser. Det er netop her, filmen tager sit udgangspunkt.
Ved første øjekast virker det som en sød og charmerende historie om kærlighed, selvstændighed og uafhængighed, og den starter da også ganske udmærket. Tripp præsenteres som den første, og hans nuværende boligsituation bliver fremlagt på en sjov og interessant måde. To forældre kommer på bordet, og straks bliver stemningen meget hyggeligere. Da Paula så bliver tilsat mikset, går det galt. En katten-efter-musen leg begynder, hvor den ene nytteløse pointe afløses af den næste, og det der kunne have været en velfungerende romantisk komedie ender i stedet som tredjerangs slapstick humor med alt lige fra bidske delfiner til grinende øgler.
Omkring skuespillere er der satset på de sikre valg. I hvert fald set fra et kvindeligt synspunkt. Man kan trods alt ikke gå helt galt i byen med Matthew McConaughy, der for nylig blev kåret til ”The sexiest man alive” af det amerikanske People Magazine, og Sarah Jessica Parker, der igennem 7 sæsoner har defineret nutidens kvinde i tv-serien ”Sex and the city”. De leverer da også begge naturlige og troværdige præstationer, der desværre på grund af mangel på kemi og et utroværdigt manuskript, aldrig formår at vække den fulde interesse hos publikum. Kathy Bates er som sædvanlig helt fænomenal i rollen som Tripps mor. Til gengæld ser man desværre alt for lidt til hende. Resten af castet er temmelig anonymt, på nær Paulas sambo Kit, spillet af Zooey Deschanel, der rammer helt i plet med sin sarkastiske humor og spidse kommentarer, og dermed sørger for at bringe et frisk pust ind i forestillingen.
Selve handlingsforløbet er langt fra originalt, og minder om noget vi efterhånden har set alt for mange gange før. Det er efterhånden blevet en trend at skære alle romantiske komedier over samme kam, hvilket gør dem ekstremt forudsigelige og ensrettede. ”Så flyt dog”, er da nogenlunde fornøjelig at se, men man burde have fokuseret lidt mindre på mavemuskler og lagkagehumor, og en del mere på historien og replikkerne. Hvis de var i hus, ville det være en rigtig god datefilm.
Fik du lyst til at se traileren for Så flyt dog!? Klik her for at
se trailer
Læs filmanmeldelser af flere nye biograffilm på AHOT
Vil du se traileren for Så flyt dog!?
