Anmeldt af Jan Hansen
David Spritz er vejrmand på den lokale tv-station i Chicago. Han er god til sit job og har en mulighed for at komme på det landsdækkende tv-show ”Hello America” i New York. Hans job er godt lønnet og det muligvis kommende job er ekstremt godt lønnet. Egentligt er David ikke uddannet Meteorolog, men det er det job han er endt i. Og han gør det rigtig godt.
Som kendt person fra tv får han mange kommentarer i sin hverdag. Både positive og negative. De negative er som regel nogen der kaster fødevarer efter ham. Han har det okay med det, men har sjældent lyst til at snakke med folk han møder på gaden. Heller ikke de positive som ellers kommer for at snakke om vejret med vejrmanden. På privatlivets side går det knapt så godt. Hans kone har forladt ham med deres to fælles børn. Nu bor hun sammen med sin nye kæreste Russ, Som David ikke ser det store lys i. Datteren Shelly kæmper med overvægt og manglende lyst til at engagere sig i noget som helst, og sønnen Mark har efter et lille pot problem gået på afvænning. En af hans vejledere har lidt for stor interesse i Mark og det udvikler sig til et seksuelt overgreb.
Davids far, som er en prisvindende forfatter, har aldrig givet udtryk for at noget David gør, er godt nok. Dertil er den ældre mand også blevet syg af kræft og har ikke lang tid tilbage, så David vil gerne bevise at hans liv ikke er en fiasko, ikke mindst overfor sin far. Han har sågar forsøgt sig som forfatter uden den store succes og den eneste som har læst bogen, hans ekskone, var ikke ovenud begejstret for resultatet. Han havde aldrig drømt om at blive kendt tv-metrolog, men det var den vej han endte med at tage da han i sin tid havde alle muligheder åbne. Egentlig er David ikke specielt tilfreds med den måde hans liv har udviklet sig på.
Der sker ikke alverden i The Weatherman. David Spritz indre kamp for at finde tilfredshed i sit liv rykker sig langt hen ad vejen ikke spor. Det ene deprimerende øjeblik afløser det andet. Det er ment som en sort komedie, men der er meget langt imellem man bare trækker en smule på smilebåndet. Derfor er den et ret så nedtrykkende bekendtskab og kommer til at virke uendeligt lang. Også skal man ikke have set mange film for at regne ud at når alt er så deprimerende er det tvingende nødvendigt med en opløftende og positiv slutning.
Det er ellers gode kræfter som er lagt i The Weatherman. Nicolas Cage har de rette bløde øjne til at virke helt nedtrykt som David Spritz. Og det bedste i filmen er helt klart hans samspil med Michael Caine som spiller faderen. Michael Caine er stort set altid god og er det også her. Instruktøren er Gore Verbinski som tidligere har lavet actionhittet Pirates of the Carabien og gyser-remaket The Ring. Den sorte komedie er et lidt nyt område for ham og det er ikke et specielt vellykket første forsøg i den genre.
Læs filmanmeldelser af flere nye biograffilm på AHOT