Hæsblæsende rumrejse i børnehøjde
Anmeldt af Charlotte Levin
Det er en fascinerende tanke, at et gammeldags brætspil på magisk vis kan sende deltagerne på rejse ind i et helt andet univers. I 1995 fik vi filmatiseringen af Chris Van Allsburgs bog Jumanji med bl.a. Robin Williams og Kirsten Dunst på rollelisten. Åbenbart syntes forfatteren så godt om sin egen idé – og succes – at han skrev endnu en bog over dette tema. Det er denne bog, Zathura, som nu også har fundet vej til det store lærred, og denne gang bringer det magiske spil deltagerne ud i det ydre rum.
Det er en helt almindelig lørdag i et amerikansk forstadskvarter. Den nyligt fraskilte far (Tim Robbins) forsøger at dele sol og vind lige mellem sine to evigt konkurrerende sønner Danny (Jonah Bobo) og Walter (Josh Hutcherson), som hver på sin måde bejler til deres fars tid og opmærksomhed. Familien tæller endvidere teenagepigen Lisa (Kristen Stewart), som lover at passe på sine yngre brødre, mens farmand må køre en lille tur i embeds medfør, men hun har naturligvis vigtigere ting at give sig til end at passe på sine to irriterende småbrødre. Danny finder spillet Zathura i kælderen, et stort halvmekanisk brætspil, der kræver to deltagere, som på skift drejer en nøgle, der virker ligesom en terning. Derefter føres to små rumskibe over spillepladen, og spillet spytter kort ud, hvis anvisninger skal følges for at nå i mål. I Jumanji forvandlede huset sig til en jungle, men her går bevægelsen den anden vej, idet hele huset hvirvles ud i en intergalaktisk verden af meteorstorme og dødsensfarlige fjender, som må bekæmpes med mod, omtanke – og vigtigst af alt – i fællesskab!
Dette viser sig at være den vanskeligste opgave af alle, og man når at blive en lille smule træt af drengenes evindelige skænderier og diskussioner om, hvem der er skyld i hvad, og hvorvidt de skal fortsætte spillet eller ej, langt ud over det punkt, hvor enhver må have forstået, at dette er den eneste måde, hvorpå de atter kan vende hjem. Den totalt klichéagtige fremstilling af teenagesøsteren er også en noget kedsommelig affære, idet hendes betydning for handlingen er totalt overflødig. Heldigvis for børnene – og for filmen – får de hjælp af en voksen i form af en strandet rummand (Dax Shepard), som ved en masse om, hvordan man klarer sig i rummet, fx hvordan man bekæmper de farlige rumvæsner, zorgonerne. Dax Shepard er forfriskende i rollen som børnenes substitut for en fraværende far eller en ældre bror, og han er i stand til at lære Danny og Walter en vigtig lektion om betydningen af at holde sammen frem for at bekrige hinanden.
Det er spillets opbygning, der giver fortællingen dens narrative fremdrift, og der er fart over feltet fra start til slut. Er man mest til film med en fremragende dialog eller en overraskende drejning i plottet, er det nok ikke denne film, man skal løse billet til. Men er man villig til at se stort på en lidt spinkel historie og en noget tyndslidt morale om, at man til tider må så grueligt meget igennem, før man lærer at sætte pris på sin nærmeste familie, er filmen om end ikke fremragende, så dog udmærket underholdning for børn og barnlige sjæle med hang til vilde rumrejser.
 Fik du lyst til at se traileren for Zathura? Klik her for at
se trailer
Læs filmanmeldelser af flere nye biograffilm på AHOT
|
Vil du se traileren for Zathura?
