Til forsiden af AHOT! En verden af Underholdning
 

AHOT Film

 

AHOT Film
 
Hvor går filmen
Film i min biograf
Kommende film
Film-Konkurrencer
Film Trailere Ny
Få Film Nyhedsbrevet

Bliv Filmanmelder

Søg efter Film:
   
Avanceret filmsøgning

Om Fun with Dick and Jane
 
Kort om filmen

Dem, der har stemt giver filmen: "Fun with Dick and Jane "

Hvad synes du om filmen?







 

 

Prøv et gratis spil Mahjong Golden Path

Fun with Dick and Jane

Originaltitel: Fun with Dick and Jane
Genre: Komedie, Krimi
Længde: 90 minutter
Produktionsland/år: USA/2005

Instruktør: Dean Parisot
Medvirkende: Jim CarreyTea LeoniAlec BaldwinRichard JenkinsAngie HarmonJohn Michael HigginsCarlos JacottMaggie RoweStephine WeirTimm SharpGloria GarayuaChris EllisJulian Dulce VidaRichard Burgi

Vises Fun with Dick and Jane i din biograf i dag?

Vil du se traileren for Fun with Dick and Jane ? Vis trailer

 

Fun with Dick and Jane


Anmeldt af Jess S. Petersen 

“Fun with Dick and Jane”, er et remake af filmen af samme navn fra 1977. I den gamle version var det Jane Fonda og George Segal der sås i hovedrollerne. I den nye version, ser vi Jim Carrey og Tea Leoni, som henholdsvis Dick og Jane Harper. Tea Leonis rolle var i første omgang tiltænkt Cameron Diaz, men den kønne pige takkede nej…godt for hende, filmen er nemlig bestemt ikke noget mesterværk.


Dick og Jane Harper (Jim Carrey og Tea Leoni) er et velhavende ægtepar, hvor begge parter arbejder hårdt, faktisk så hårdt, at de ser så lidt til deres søn, at han har lært flydende spansk af sin latinamerikanske barnepige og derfor også yderst ofte kommunikerer på dette sprog.


Jane arbejder for et rejsebureau, hvor hun hver evig eneste dag, må finde sig i verbale tæsk over telefonen fra sure kunder. Dick arbejder for en kæmpe koncern ved navn Globodyne, hvor medarbejderne med skarpe albuer, gør alt hvad de kan for at kæmpe sig til tops. En dag bliver Dick udnævnt til ”Vicepresident” i kommunikationsafdelingen. Med dette følger en kæmpe lønforhøjelse (tror han) og udsigten til et endnu bedre liv for familien, end de i forvejen har. Faktisk regner Dick med, at det vil gå så godt, at han beder sin kone om at sige sit job op, hvilket hun gør, så hun kan gå hjemme med sønnen.


Det skulle han aldrig have gjort. 9 timer efter udnævnelsen til den nye stilling kommer Dick på Live-TV og tror han skal fortælle om en masse spændende ting. Dette er ikke tilfældet og Dick finder (måbende) ud af, at selskabets aktier er styrtdykket og at Globodyne er konkurs. Nu står begge uden job, og snart er der heller ikke penge til hverken husleje eller noget andet, ja, selv barnepigen, bliver de nødt til at betale i køkkenudstyr, i stedet for kontanter.


Jagten på penge går i gang og de 2 mest kiksede bankrøvere i historien fødes.


Instruktøren Dean Parisot (Galaxy Quest), står bag denne noget middelmådige film. Det er en såkaldt ”crazy - komedie”, en genre som denne anmelder ellers er stor fan af, men ”Fun with Dick and Jane” er bare ikke god nok. Historien er papirtynd og dybt forudsigelig. Nuvel, sådan er det i de fleste film i denne genre, men problemet er, at denne film heller ikke er så morsom som den gerne vil være, hvilket gør, at man aldrig rigtigt bliver fanget af filmen og i stedet irriteres over dens forudsigelighed.


De steder hvor det er meningen man skal klappe sig selv hårdt på lårene og tørre tårer fra ansigtet af grin, ler man stille og behersket og venter på hvornår det hysterisk morsomme (som man er vant til, når Jim Carreys navn pryder rollelisten) kommer. Problemet er bare, at man venter forgæves.


Skuespilpræstationerne i filmen er OK, men ikke noget der vil vinde nogle priser. Alle skuespillerne er jævnt gode. Skal man fremhæve en enkelt, må det blive Jim Carrey. Det er bestemt ikke en af hans stærkeste præstationer, men han formår alligevel at skære en del af de gummiansigter og komme med de mærkelige lydudbrud, som vi kender og elsker ham for og det er det der redder filmen fra at falde helt igennem. Det er uden tvivl hans fortjeneste at filmen sniger sig op på 3 stjerner. Uden hans tilstedeværelse tør denne anmelder slet ikke tænke på karaktergivningen.


Trænger du bare til at se en film hvor du kan koble fuldstændig af, er ”Fun with Dick and Jane” egentlig udmærket. Forventer du derimod den mindste smule af hjerneaktivitet og det helt store latterorgie, når du sætter dig til rette i mørket, vil du blive slemt skuffet. Filmen har sine sjove øjeblikke (husk endelig at se fraklippene efter filmens afslutning), men slet ikke af samme kaliber som vi er vant til fra Jim Carreys film og det skal være spændende igen, at se ham i en bedre film, fordi sjov, det er han uden tvivl.

Fik du lyst til at se traileren for Fun with Dick and Jane ? Klik her for at se trailer

Læs filmanmeldelser af flere nye biograffilm på AHOT

AHOT Tjenester
Til AHOT Forside
Til Film Forsiden
 
 
Dagens Top10
Ugens Top50

Quiz & Konkurrencer

Filmguide

Gratis Hjemmeside

TV Guide

Backup online Ny

King.com spil Ny

Jokes & Sjov

Online Spil

Mobil Sjov

Gratis Ting

Ugens Tilbud

Rejser & Ferie

Postkort

Horoskoper

Boligannoncer

 

 

 
Spørgsmål til AHOT Film
Info om AHOT.dk Foreslå Website
Copyright © 2006 AHOT.dk - All rights reserved