Anmeldt af Jan Hansen
Sarah Huntington tager fra New York hjem til sin lillesøsters bryllup i Pasadena, Californien. Med sig har hun sin forlovede Jeff, som er advokat. Hun har dog aldrig fortalt familien at de er forlovede og derfor har hun også overtalt ham til ikke at sige noget. Sarah er nemlig ikke helt sikker på sig selv. Hun arbejder som journalist på New York Times, men med at skrive nekrologer, så hendes ambitioner er så absolut ikke blevet indfriet, og hun har absolut intet tilfældes med hverken sin fars eller søsters liv i Pasadena. Den eneste hun kan snakke med er hendes Mormor, Katherine, som minder hende om hendes afdøde mor.
Under brylluppet kommer Katherine til at nævne at familien muligvis var inspirationskilde til bogen ”Fagre Voksne Verden”, som der i mange år har været rygter om i Pasadena var en sand historie. Det hjælper ikke ligefrem på Sarahs identitetskrise at hun muligvis har en anden far end den hun hele sit liv har troet var hendes far. Så efter et par skarpe spørgsmål til mormoderen og en af hendes mors gamle veninder kommer hun frem til navnet Beau Burroughs, som med initialerne BB passer perfekt til Benjamin Braddock som figuren i ”Fagre Voksne Verden” hed. Så nu er det af sted til San Francisco for at se om han er hendes rigtige far og ikke mindst finde ud af hvem hun selv er.
Jennifer Aniston passer fint ind i rollen som den næsten 30 årige Sarah som har svært ved at finde ud af sig selv. Efter succesen med Venner ser det ud til at hun kan overtage Meg Ryans charmerende rolle som ”dronning af de romantiske komedier”. Hun har den rette sødme og et charmerende udseende som gør at man automatisk får ondt af/falder for/føler med hende uanset hvad hun roder sig ud i. Men hun skal samtidig også lige have lagt lidt afstand til rollen som Rachel. Det vil tage lidt tid, men med tiden skal det nok komme. Her klarer hun sig dog fint uden resten af ”Vennerne”. Som hendes kæreste Jeff er Mark Ruffalo lige så overbevisende. Han har det rette udseende, han virker lige den smule ældre end Aniston til at de ville være et par og samtidig har han det sorgfulde udtryk i øjnene til at virke oprigtig såret.
Kevin Costner er den ældre levemand Beau Burroughs. Heldigvis har Costner fundet ud af at han passer bedre til rollen som midaldrende charmør end actionhelt. Efter han prøvede det sidste år i komedien ”The Upside of Anger” gentager han lidt af samme type. Men det virkelige hit i ”rygtet siger” er Shirley Maclaine som mormoderen Katherine. Hun har boet lidt for længe i Pasadena og keder sig bravt over alle de stereotype karakterer byen befolkes af. Derfor nyder hun sine drinks og cigaretter hvor det passer hende, på trods af hvad der er politisk korrekt i nutidens Amerika. Hun hiver også klart de bedste replikker af i hele filmen. Både Costner og Maclaine virker som om de virkelig nyder rollerne og har moret sig kosteligt under indspilningen.
Filmen er instrueret af Rob Reiner som er lidt af en ekspert i genren Romantiske Komedier. Det var oprindeligt meningen af tekstforfatteren Ted Griffin skulle have debuteret som instruktør med ”Ryget Siger…”, men uden at vide hvordan det resultat ville være blevet var det ikke nogen dårlig ide at hente Rob Reiner ind som instruktør.
Til gengæld har Griffin skrevet en sød lille sjov komedie som er en slags uafhængig fortsættelse af en af filmhistoriens mest mindeværdige film. Der er en rigtig god ide at bygge videre på rygtet om at ”Fagre Voksne Verden” baseret på rigtige begivenheder. Det gør filmen mere autentisk. Man får helt lyst til at grave den gamle film frem fra gemmerne og se den igen, og bagefter kan man jo så smutte i biografen og se hvad det hele kunne være bygget over.
Fik du lyst til at se traileren for Rygtet siger? Klik her for at
se trailer
Læs filmanmeldelser af flere nye biograffilm på AHOT
Vil du se traileren for Rygtet siger?
