Anmeldt af Christian Parker
Med filmen The Big White præsenterer instruktøren Mark Mylod en grotesk dramakomedie, der bringer minderne tilbage til Coen-brødrenes Fargo fra 1996. I en lille flække i det sneklædte Alaska møder vi Paul Barnell (Robin Williams), der driver et mindre rejseselskab. Sydens sol og hvide sandstrande er tydeligvis overvurderede rejsemål for de isolerede nordboere, for salgsaktiviteten er til at overse.
Dybt forgældet forsøger Barnell derfor desperat at skrabe penge sammen til bureauets overlevelse. Han prøver forgæves at indkassere sin brors klækkelige livsforsikring, men forsikringsagenten Ted (Giovanni Ribisi) lader sig ikke sådan narre. Han proklamerer at, uden et lig kan Barnell ikke få indløst pengene. Samtidig lider Barnells kone Margaret (Holly Hunter) tilsyneladende af det adfærdsforstyrrende Tourette-syndrom, som bevirker at hun ustandseligt bryder ud i perverse verbale udråb.
Så tilværelsen er bestemt ikke let for Barnell, men da han en dag finder et frossent lig i en affaldscontainer, øjner han chancen for at komme ud af den økonomiske nedtur. Løjerne begynder for alvor, da Barnell ved en pludselig indskydelse stjæler liget for senere ved hjælp af det at iscenesætte sin brors dødsulykke. Han får liget til at ligne sin bror og planlægger møjsommeligt hele forløbet i håb om at indløse livsforsikringen. Men den nøjeregnende forsikringsagent Ted betvivler Barnells forklaringer og leder derfor efter sagens sande sammenhæng. Midt i hele forvirringen dukker den forsvundne bror Raymond (Woody Harrelson) op efter fem år, og er mildest talt ikke begejstret over brorens svindelnummer. Imens forsøger de kriminelle redknecks, der oprindeligt skjulte liget i containeren at skaffe det tilbage, og efterhånden udvikler historien sig fra en lille snebold til en faretruende lavine af uheldige begivenheder.
The Big White er således en absurd komedie fra det iskolde nord, hvor sneen blotlægger alle spor og kulden umærkeligt bliver en allegori på karakterernes lunefulde charme. Skuespillerne gør det udmærket undtagen Holly Hunter, der i rollen som den hysteriske Margaret bliver irriterende overspillet. Robin Williams bærer i hovedrollen filmen med sit vanlige gode spil.
Desværre er The Big White ikke ligeså vellykket og galgenhumoristisk som Fargo, fra dengang Coen-brødrene stadig var gode. Historien bliver simpelthen for langtrukken hen mod slutningen, hvorefter den kører lidt af sporet. Fortællingen passer derimod godt til det øde, sneklædte landskab i Alaska, som billederne fornemt indkapsler. Alt i alt ender The Big White med at være en udmærket grotesk komedie, som desværre mangler det sidste til for alvor at være rigtig underholdende.
Læs filmanmeldelser af flere nye biograffilm på AHOT
