Rejsen ind i mørket
Anmeldt af Charlotte Levin
Journalisten Jacob (Nikolaj Lie Kaas) holder orlov fra sit job på Politiken, officielt for at arbejde på en bog, men reelt for at bearbejde sin søster Julies (Lotte Bergstrøm) forsøg på at begå selvmord, der nu har lænket hende til en kørestol. Han plages af skyldfølelse og tilbagevendende mareridt, og hans overraskelse og skepsis er stor, da Julie præsenterer familien for sin godmodige og hengivne kæreste Anker (Nicolas Bro). Imidlertid begår Julie selvmord på selve bryllupsnatten, hvorefter Anker forsvinder nærmest sporløst. Jacob finder en dødsannonce i en af Ankers bøger, som giver næring til hans iboende mistro, og drevet af ønsket om at nå til bunds i omstændighederne for søsterens død, opsporer Jacob Anker i den lille jyske flække Mørke. Her hersker ingen landsbyidyl; tværtimod bidrager byens nedslidte bygninger og lukkede butikker til den dystre stemning, der præger hele filmen. Rigtig mærkeligt bliver det, da Jacob opdager, at Anker er i færd med at gifte sig med Hanne (Lærke Winther Andersen), der i lighed med Julie er handicappet. Og noget tyder efterhånden på, at der er flere mystiske dødsfald i Ankers kølvand.
En thriller med eksistentielle undertoner – således kan man karakterisere instruktør Jannik Johansens opfølger til succesdebuten Rembrandt fra 2003. Mørke indledes med et citat af den franske eksistensfilosof Camus, og blandt søsterens ejendele finder Jacob da også et eksemplar af dennes fortolkning af Sisyfos-myten. Billedet af Sisyfos, der til evig tid er dømt til at rulle en kæmpe sten op ad et bjerg, anvendes hos Camus som et billede på menneskelivets absurde mangel på mening. Skåret ind til benet handler filmen om det mest enkle eksistentielle valg af alle: Vil vi leve eller dø? På et tidspunkt siger Anker, at han en gang har hørt, at selvmord som oftest begås med henblik på at ramme de efterladte. Især Jacob og moderen (Lisbeth Lundquist) giver på fin vis liv til den følelse af magtesløshed, de som pårørende føler over for deres selvmordstruede søster og datter, og dernæst sorgen over at have mistet hende og ikke have været i stand til at forhindre det.
’Ingen bør dø alene’, hedder det i filmens undertitel, men hos Jacob aner man dog en vis beundring for, at det rent faktisk er det, søsteren havde modet til at gøre i sit første selvmordsforsøg. Problemet for filmen er blot, at hendes dødslængsel aldrig rigtigt motiveres. Jacob fortæller i en brandert om en far, der talte om selvmord, men endte med at klynge sig til livet, men personernes handlemønstre forbliver ofte antydninger, hvilket virker forstyrrende for sammenhængen i plottet. Det samme kan siges om adskillige andre af filmens elementer: Jacobs mistanke om at der er noget galt med Anker, driver ham ud i et detektivarbejde, der fra begyndelsen ikke virker specielt overbevisende. Noget lignende gælder for den allestedsnærværende landbetjent Carl (Morten Lützhøft), der dukker op fuldstændigt ud af det blå ved Ankers hus samtidigt med Jacob. Filmen har svært ved at komme i omdrejninger og få fortalt det, der skal til, for at Jacobs søgen efter sandheden virkelig kan give mening.
Brugen af Sisyfos-myten bliver heller ikke ført ordentligt til dørs. For at referencen til Camus og eksistentialismen skal fungere, er man som tilskuer nødt til at vide, hvorfor personerne vælger, som de gør. Man kan argumentere for, at mytens element af gentagelse bliver brugt i filmen som et narrativt virkemiddel, der er med til at skabe suspense – og det giver da også den ønskede uhyggeeffekt, men det ville det have gjort lige meget hvad. I takt med Jacobs opdagelser, kommer filmen efterhånden op i gear, især da plottet tager en uventet drejning, men mod slutning har man en stærk formodning om, hvordan det må ende, og virkelig åndeløst spændende bliver det desværre aldrig.
 Fik du lyst til at se traileren for Mørke? Klik her for at
se trailer
Læs filmanmeldelser af flere nye biograffilm på AHOT
|
Vil du se traileren for Mørke?
