Anmeldt af Jan Hansen
Hooligans var i mange år engelsk fodbolds akilleshæl. Det var en tendens i 70’erne og 80’erne at ballade og uro til engelske fodboldkampe var et must og hver weekend var det mere balladen end fodbolden der fyldte avisernes spalter. Det kulminerede en juni aften i 1985 da Liverpool og Juventus mødtes i Europa Cup Mesterholds finalen. Balladen på Heysel Stadion i Belgien kostede engelsk fodbold karantæne i flere år fra europæisk fodbold, mens de fik ryddet op i hooliganismen. Efter mange års kamp så det ud til at lykkedes for englænderne at få fjernet de værste ballademagere fra stadions rundt om i England. Ind imellem er det dog alligevel lykkedes for hooligans, at kæmpe sig tilbage i rampelyset. Det sås bl.a. i København til UEFA Cup finalen for et par år siden hvor Arsenal fans kom i slagsmål med tyrkiske fodboldfans. Og senest er de engelske Liga cup kampe igen blevet skændet af slåskampe.
Tommy Johnson er indbegrebet af en typisk engelsk hooligan. Midt i tyverne, et lavtlønnet job og ikke mange fremtidsmuligheder. Ugens højdepunkt er weekendens fodboldkamp for favoritholdet Chelsea, drikke masser af fadøl og tilfældig sex med hvem han nu kan støve op på den lokale bar - og så engang imellem de obligatoriske slagsmål med modstanderholdenes tilhængere. Men noget er ved at ske med ham. Han er begyndt at have mareridt om kommende slagsmål og han begynder at få tvivl og bange anelser for fremtiden.
Tommy har kun sin bedstefar Bill Farrell tilbage af familie. Bill er 2.verdenskrigs veteran og er på nippet til at immigrere til Australien med sin gamle ven Albert Moss. Da Albert dør står Bill dog pludselig alene og det er selvsagt svært for ham. Ligger fremtiden stadig for Bill alene i Australien eller skal han overtale Tommy til at tage med?
Tommys ældste ven Rod er også med i The Firm, som Chelsea’s hooligan gruppe er bedre kendt som. Han er Tommys fortrolige og de følges ad i stort set alle retninger. Da han møder drømmekvinden er han dog nødt til at tage stilling til om han ønsker familie eller vennerne.
Filmen følger gruppen af hooligans med Tommy som udgangspunkt. Da Chelsea trækker Millwall i FA Cuppen er der lagt op til et kæmpeslagsmål mellem to af Englands værste hooligan grupper og da Tommy kommer på tværs af lederen af Millwalls gruppe bliver det også med hævn på programmet.
Filmen viser fint billedet af hooligan kulturen som en flok afstumpede mennesker der ikke ligger de store planer for fremtiden med andet end den næste kamp mod hooligans fra andre klubber. Deres position i gruppen er ikke anlagt på deres sociale status, men på hvor mange tæsk de kan klare og hvordan de klarede sig i det seneste slagsmål. Det har ikke så meget med alder og job at gøre. Gruppen spænder også vidt aldersmæssig fra de 17-18 årige til langt op 40’erne. Det er en gruppe som på trods af en tvivl som kigger frem ind imellem ikke kunne drømme om at ændre deres adfærd. Suset fra slåskampene kan de ikke undvære.
Grupperne af hooligans er organiserede med telefon og aftalte mødesteder hvor de kan banke hinanden fra sans og samling. Udenfor weekendens fodboldkampe kan de sagtens lave forretninger med hinanden, men så snart fodbolden kommer ind over er de erklærede dødsfjender igen.
Det er en meget velfortalt film, men med meget usympatiske figurer. Det er lidt ærgerligt at man ikke kan få nogen sympati for personerne, men livet med tæsk og overfald er bare ikke særligt sympatisk. Og når de heller ikke giver udtryk for at de gerne vil ud og videre i livet er det svært at syntes om dem.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at det er realistiske personer. Der er helt sikkert personer der lever for volden hver weekend. Kolde og afstumpede personer findes alle steder….desværre. De findes desværre også herhjemme og de prøver af og til også at bruge fodbolden til deres vise deres mærkelige menneskesyn.
Det ser også ud som om at klubberne i England har taget afstand fra filmen da man ikke ser nogen af grupperne i klubfarver eller trøjer. De har højst sandsynligt ikke ønsket at få deres klubtrøjer vist i forbindelse med hooligans optøjer, ikke engang på film. Hvilket man egentlig godt kan forstå.
Læs filmanmeldelser af flere nye biograffilm på AHOT
